| Flere

DGI Inklusion

Få hjælp til inklusionsindsatsen i foreningen. Hos DGI Inklusion kan du og din forening søge viden, vejledning og puljemidler til inklusionsprojekter, kontingentstøtte, beklædning, udstyr, stævner og lejre samt fremmende foreningsaktiviteter for børn og unge af vanskelligt stillede forældre.

Nyheder

23-06-11 Integrationspuljen åbner igen
Det er med glæde, at DGI Integration kan meddele, at vi i en fælles ansøgning med Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Ungdoms Fællesråd har fået bevilliget midler fra Socialministeriet til projekt Idræt for alle. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har tilmed medfinansieret.

Idræt for alle er en fortsættelse af den tidligere støtteordning, som DGI Integration har administreret. DGIs andel af den nye bevilling vil være cirka 800.000 kr. om året henover de følgende fire år. Hermed er integratonspuljen igen åben for ansøgninger.

08-03-11 Integrationspuljen udtømt
DGI Integrations støttepulje er pr. 7. marts 2011 udtømt. Dermed er der ikke flere midler i puljen i denne omgang, hvorfor der ikke vil blive behandlet nye ansøgninger, før en ny bevilling er realiseret. Bemærk venligst også, at det endnu ikke med sikkerhed kan siges, at der kommer en ny bevilling til ordningen. Mere information herom vil følge på denne side, når vi ved mere.

03-01-11 Idræt er en nøgle til integration
Idrætsforeningerne går efter at få flere medlemmer og trænere med anden etnisk baggrund end dansk. Læs kronik af Søren Møller, formand for DGI, bragt i Politiken mandag den 27. december 2010 ved at klikke på understående link.

Politiken: Idræt er en nøgle til integration

Hvad kan DGI Inklusion?

DGI Inklusion hjælper DGI's medlemsforeninger til at beskrive projekter og søge om penge til fremmende initiativer vedr. inklusion og integration af vanskelligt stillede børn og unge. Derudover vejleder vi om konkrete inklusionsproblematikker i foreningslivet og skaber netværk imellem foreninger i samme situation. Vi har også stor erfaring med at løfte opgaver sammen med eksterne samarbejdspartnere.

Uddeling af puljemidler

DGI Inklusion har pr. 1. november 2010 bevilliget knap 660.000 kr. til vanskelligt stillede børn og unge i de lokale idrætsforeninger samt projekter i organisationens egen landsdelsforeninger siden den 1. marts 2010. Bevillingerne er primært gået til kontingentstøtte og udstyr samt beklædning, men også flere stævner og lejre har modtaget støtte i perioden.

Helt konkret betyder det, at mere end 400 børn og unge har modtaget støtte til at dyrke deres fritidsinteresse i det lokale foreningsliv. 65,5 procent af de støtte børn og unge har anden etnisk baggrund end dansk, mens den resterende del er etnisk danske børn af vanskelligt stillede forældre.

DGI Inklusion administrerer midler fra Kulturministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til at forbedre børn og unges deltagelse i det lokale idræts- og foreningsliv, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for disse børns og unges deltagelse i en idræts- eller foreningsaktivitet.

Alle DGI-foreninger der tager imod eller har børn og unge op til 18 år som medlemmer, og hvis forældre er vanskeligt stillede enten af etniske, kulturelle eller økonomiske årsager, kan ansøge om støtte til kontingenter, udstyr og beklædning samt stævner og lejre.

Mere information

Hvis du ønsker mere information om DGI Inklusion, eller har du spørgsmål vedr. din ansøgning til støtte, skal du være velkommen til at kontakte os på nedenstående. Du kan downloade ansøgningsvejledning samt ansøgningsskemaer i Word-format nederst på denne side under henholdsvis 'Mediefiler' og 'Dokumenter'.

Birna Ballisager
Integrationskonsulent

DGI Integration
Jægergårdsgade 97, st.
8000 Århus C

OBS:
Birna Ballisager er langtidssygemeldt,
og der henvises til chefkonsulent, Ilir Shkoza

Ilir Shkoza
Chefkonsulent

DGI Integration
Tietgensgade 65
1704 København V

Mobil 2149 5651
is@dgi.dk



Projekt Nyt
Løb med DGI og KVIK 70 – Roager/Spandet
Løb med DGI og Hoptrup Marstrup IF
Aarhus Adventurace - ny og spændende forening
Løbere finder vej til nye byer
Kickstart foreningssamarbejdet med børnehusene

Finansier jeres drømme